Spring til indhold

GENOPSLAG (kort frist): Den danske ambassade i Buenos Aires søger ny akademisk medarbejder

Stilling: Administrativ, politisk og PD medarbejder til fastansættelse på lokal kontrakt (løn i USD) 
Ansøgningsfrist: 1. oktober 2018, kl 12.00
Ansættelsessted: Den danske ambassade i Buenos Aires, Argentina
Besættelse fra: Snarest muligt

Den danske ambassade i Buenos Aires søger en engageret, fleksibel og udadvendt akademisk medarbejder med opgaver inden for administrativ ledelse, politik og public diplomacy. Medarbejderen vil indgå i ledelsesteamet med ambassadøren og souschefen.

Stillingsbeskrivelse
Du vil blive en del af en travl ambassade, hvor dine mangeartede opgaver blandt andet vil omfatte:

  • Administration, herunder både overordnet ledelse og planlægning samt detaljeorienteret opgaveløsning. Du skal stå for generel kvalitetssikring og vil have ledelsesansvar for medarbejdere inden for regnskab og det konsulære område
  • Kontakt til myndigheder
  • Analyser og indberetninger 
  • Overordnet ansvar for ambassadens kultur- og public diplomacy-arbejde, herunder tilrettelæggelse af den generelle strategi samt udførelse af konkrete projekter
  • Tæt samarbejde med ambassadens handelsafdeling

Kvalifikationer 
Vi søger en ansvarlig, resultatorienteret holdspiller med fortrinsvis følgende kvalifikationer:

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Relevant arbejdserfaring. Ledelseserfaring er en fordel
  • Evne til at arbejde struktureret med udvisning af god forvaltningskik i den konkrete sagsbehandling
  • Udadvendt og god til at skabe og opretholde netværk
  • Kendskab til og interesse for den politiske situation i regionen samt i Danmark
  • Gode sprogkundskaber, herunder vil beherskelse af dansk, engelsk og spansk på akademisk niveau i både skrift og tale være en fordel
  • Innovativ og fleksibel

Ansøgning
Send din motiverede ansøgning (inkl. CV, foto, relevante eksamensbeviser og udtalelser samt 2-3 referencer) senest den 1. oktober 2018, kl. 12.00 til erinie@um.dk. Angiv venligst “akademisk medarbejder” i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef, Anders Skovsø Clausen, på tlf. +54 (11) 4312 6901 eller andecl@um.dk.

Den danske ambassade ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge.

Om ambassaden
På den danske ambassade arbejder vi for et tættere og stærkere samarbejde Danmark og Argentina imellem, deres befolkninger, økonomier og kulturer. Vi arbejder for danske interesser og værdier; vi fremmer frihed, sikkerhed og velstand for danskere, såvel som en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle.