Spring til indhold

Pas og kørekort

Hvis man bor i Argentina, Paraguay eller Uruguay og er ældre end 12 år, kan der kun søges om almindeligt pas på den danske ambassade i Buenos Aires, da der skal optages biometriske fingeraftryk. For børn under 12 år er der adgang til at aflevere pasansøgning på de honorære konsulater. På ambassaden og de honorære konsulater kan man også søge om duplikat-kørekort eller internationalt kørekort.

Både ambassaden og de honorære konsulater kan udstede midlertidigt pas (nødpas) og forlænge et pas, hvis passet er udløbet for mindre end 3 måneder siden. Et midlertidigt- eller forlænget pas er ikke gyldigt ved visumfri indrejse i USA.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Almindeligt pas

Fra 1. januar 2012 har Danmark indført biometriske pas

Efter ovennævnte dato kan man kun søge om et almindeligt pas på ambassaden i Buenos Aires, hvis man er over 12 år gammel, da de danske honorære konsulater ikke har udstyr til optagelse af biometri. For børn under 12 år kan der indgives ansøgning på et honorært konsulat.

Inden for den konsulære åbningstid modtages pasansøgninger:

Mandag       kl. 9.00-11.00
Tirsdag        kl. 9.00-11.00
Torsdag       kl. 9.00-11.00
Fredag         kl. 9.00-11.00                

Man kan ikke påregne at få mulighed for at søge om et almindeligt pas, hvis man ikke har aftalt tid i forvejen.

Ved førstegangspas skal der medbringes særlige dokumenter.  Nærmere oplysninger om første pas findes forneden.

Ansøgeren skal altid møde op personligt på ambassaden.

Medbring venligst:

- Udløbet pas. Tidligere pas SKAL altid medbringes. Hvis det er bortkommet, skal medbringes en politianmeldelse på dette
- Bevis for dansk statsborgerskab (udelukkende for danskere over 22 år født i udland. Læs yderlig her)
- Ved navneændring: Medtag personbevis, hvor både det gamle og det nye navn står skrevet.
- Du skal ikke medbringe foto. Foto, fingeraftryk og underskrift optages digitalt på ambassaden.
Pasansøgningsformularen findes her og kan med fordel udfyldes hjemmefra med undtagelse af underskriften.

Gebyr: Betales per bank ved personlig henvendelse i banken eller elektronisk bankoverførsel til Banco Río Santander. Priser og betalingsvejledning findes her.

Behandlingstiden på pas er 4-5 uger.

Bevarelse af dansk statsborgerskab
Ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab bør indgives mellem det fyldte 20. og 21. år henset til sagsbehandlingstiden i UIBMs Indfødsretskontor.

Der vil også være mulighed for at søge om nyt pas i Danmark.

Alle danske statsborgere kan få udstedt et pas ved henvendelse til Borgerservice i en hvilken som helst kommune, man behøver ikke at være bosiddende i kommunen. Find den ønskede kommune på www.borger.dk og ring på forhånd for åbningstider, tidsbestilling mv. og oplys, at du er bosiddende i udlandet. Ekspeditionstiden er 10-14 dage for et almindeligt pas. Mod en ekstraudgift kan kommunen udstede et eksprespas hurtigere end 10-14 dage.

Udenrigsministeriet anbefaler at få bestilt pas under ophold i Danmark i så god tid, at man kan få det udleveret, mens man stadigvæk befinder sig i Danmark. Eller du kan aftale med kommunen, at de sender passet med kurerservice til nærmeste danske ambassade eller konsulat. Udgifter til kurerservice i den forbindelse skal afholdes af pasansøgeren, ligesom den konsulære repræsentation kan tage et gebyr for at udlevere passet.

Det bliver ligeledes muligt at ansøge om pas i udlandet og modtage passet på et af kommunens borgerservice centre i Danmark.  

Midlertidigt pas (nødpas)

Ambassaden og de honorære danske konsulater har mulighed for at udstede et nødpas, hvis man har mistet sit almindelige pas.

Hvis man er uheldig at miste sit pas, skal man sørge for at anmelde tyveriet til politiet, da der ikke kan udstedes et nødpas, uden at der foreligger en politirapport.

Et nødpas kan udstedes med en gyldighed på højst 12 måneder, og passet er gyldigt for rejse i Mellem- og Sydamerika, men IKKE ved indrejse i USA. -  Hvis man har en hjemrejsebillet via USA, skal man have et visum på en amerikansk diplomatisk repræsentation. 

Hvis tiden tillader det, kan man evt. bestille et almindeligt pas, som kan udleveres på en dansk ambassade på rejseruten.

Medbring følgende ved ansøgning om midlertidigt pas (nødpas):

• Gyldig ID (Kørekort) eller tilgængelig dokumentation vedrørende identitet og nationalitet (Sygesikringsbevis, studiekort el. lign.).

• 2 vellignende portrætbillede i størrelsen 35 x 45 mm (billeder parameter: https://www.politi.dk/da/borgerservice/pas/pasbilleder/)

• Politianmeldelse indeholdende specifikke oplysninger om passet, samt om hvorledes dette er bortkommet.

Gebyr:

En liste over priser og betalingsvejledning kan downloades her

Der bemærkes at hvis et nødpas skal udstedes udenfor konsulatets normale åbningstid og hvis en konsulær medarbejder ekstraordinært skal åbne konsulatet på en lukkedag for at udstede et nødpas udløses ekstra gebyr.
Læs mere om dette her.

Ambassade i Buenos Aires fra den 1. oktober 2015 ikke længere accepterer kontanter som betaling af konsulærgebyrer. Derfor gebyr betales per bank ved personlig henvendelse i banken eller elektronisk bankoverførsel (sidste nævnt kun fra argentinske bankkonti) til følgende konto hos Santander Río bank:

Navn: Real Embajada de Dinamarca
Konto: 428-86/4
CBU: 0720428320000000008640
CUIT: 30-64243469-8.

Vigtigt: et provisorisk pas gælder kun som hjemrejsedokument til Danmark.

Ambassaden står ikke til ansvar overfor evt. pludselige ændringer i den argentinske migrationslovgivning. For yderligere information bedes man tage direkte kontakt til:

Dirección Nacional de Migraciones
Adresse: Av. Antártida Argentina 1355 (Tæt ved Retiro tog- og busstation).
Åbningstid: 8:00 - 21:00
http://www.mrecic.gov.ar/en/consular-services

Pas til Børn

Følgende gælder for personer under 18 år.

Barnet skal altid være med på ambassaden/konsulatet ved ansøgning om pas. Desuden skal alle, der har forældremyndighed over barnet, være til stede.

Medbring venligst:

◾Legitimation på barnet, dvs. fødsels-, dåbs- eller navneattest. Hvis barnet er født udenfor Danmark, skal fødsesattesten have Apostillen. Desuden, hvis barnet har haft danskpas før, er passet tilstrækkelig legitimation og SKAL altid medbringes

◾Forældremyndighedsindehaveres pas eller anden gyldig legitimation. Den som er dansker skal mødes med sit dansk pas

◾Pasansøgningsformularen findes nedenfor og kan med fordel udfyldes hjemmefra med undtagelse af underskriften. Samtykkeerklæringen på side 3 skal udfyldes af alle, der har forældremyndigheden.

◾Forældrenes vielsesattest (udelukkende for børn født i udland af en danske far og en udenlandske mor). Dette skal også have Apostillen.

◾Forældremyndighedsindehaveres pas eller anden gyldig legitimation

◾Pasbilleder tages på ambassaden 

Ansøgning om pas til børn koster ARS 2.150.-

Behandlingstiden på børnepas fra ambassaden er 4-5 uger.

Gebyr: Betales ved personlig henvendelse i banken eller ved bankoverførsel til Banco Río Santander. Priser og betalingsvejledning findes her.

Børnepas på danske konsulater

Det er muligt at ansøge om pas til børn under 12 år på alle konsulater i Argentina, Paraguay og Uruguay. Alle overstående dokumenter skal medbringes samt to billeder på barnet, se krav for billeder nederst på siden. Både barnet og alle forældremyndighedsindehavere skal være til stede ved ansøgningen.

Behandlingstiden på børnepas fra konsulaterne 5-6 uger.

Online pasansøgningsskema

Krav til pasbilleder

Danske konsulater i Argentina

 

Kørekort

Ambassaden tager imod ansøgninger om erstatningskørekort eller internationalt kørekort af borgere med fast bopæl i Danmark, som er kun på ferie i Argentina.

Ved ansøgningen medbringes:

  • 2 pasfoto der opfylder de nugældende billedkrav fra politiet: Krav til foto
  • kørekortet
  • pas

Gebyr: Priser og betalingsvejledning kan findes her.

Ring eller skriv og aftal tid i forvejen.

Der må påregnes en ekspeditionstid på 4-5 uger, da kørekortene udstedes i Danmark.

Vigtigt: venligst læs her om de nye regler der gælder fra 1. januar 2017.

 

 

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind