Spring til indhold

Registrér dit ophold i Argentina, Paraguay og Uruguay

Alle danskere kan registrere sig på danskerlisten i forbindelse med ophold i udlandet. Registreringen er frivillig, men kan vise sig at være særlig nyttig i krisesituationer.

Hvad er danskerlisten?

Danskerlisten giver Udenrigsministeriet mulighed for at kontakte danskere i udlandet i tilfælde af en akut krisesituation. Det kan være ved naturkatastrofer, terroraktioner eller væbnet konflikt i det land, du opholder dig i.

I en sådan situation kan det være nyttigt for dig at få information om en sikker og hurtig måde at forlade området på.

Det er frivilligt at lade sig registrere på danskerlisten, og den kan bruges ved både korte rejser og længerevarende ophold i udlandet.

Du kan  registrere dig her eller ved at downloade appen Rejseklar på din smartphone. Se mere her.